Traditioner er med til at skabe tryghed, fællesskab og en rød tråd i børnenes hverdag og udvikling. I Georgs Æske, hvor der er fokus på anerkendende relationer og inkluderende fællesskaber, bidrager traditioner netop til at skabe den trygge og glædesfyldte ramme, der understøtter børnenes trivsel og udvikling bedst muligt.
En af de nyeste traditioner i Georgs Æske, er halloween, som vi har indført i 2023. Dette har vi gjort, da flere af børnene i huset viser interesse for halloween, flere kommer udklædte på dagen og spørger indtil hvorfor man holder det. Så for at følge børnenes spor, har vi valgt at holde halloween i Georgs Æske.
Op til halloween klippe-klister vi pynt til huset, vi udskærer græskar, der skal stå ude foran hoveddøren med lys i.
På dagen for halloween holdes der diskofest i Vækstrummet, hvor de børn der kan og vil være med, har muligheden for at deltage. Alle børn må gerne komme udklædt, uanset om man vil med til diskofesten eller ej, men behøver ikke - og skal ikke komme i uhyggelige dragter/masker.
Til frokost får vi halloween inspireret mad, såsom rød lavasuppe med rødbeder, edderkoppeboller (boller med et "edderkoppespind" på) og et glas dejligt drageblod som er rød saftevand.