Pædagogik i Blomsterkassen

Vi er lydhøre over for barnet, og har fokus på, at det enkelte barn skal føle sig set, hørt og forstået. Vi er bevidste om, at barnets ønsker ikke altid kan efterleves, og om at vi møder barnet, hvor det er.

Vi arbejder med begreber som: fælles opmærksomhed, fælles forståelse og fælles handlinger. Dét mener vi danner baggrunden for, at vi som mennesker kan være i kontakt og dialog med hinanden og herved udvikle os. Vi mener, at vi udvikler os igennem hele livet, hvilket betyder, at der altid kan læres noget nyt. Det er vores opgave at finde vejen for børnene. 

Vi lægger stor vægt på barnets leg, da legen er det naturlige og mest intensive læringsmiljø for barnet. Gennem vores iagttagelser får vi afdækket, hvilke rammer for legen der bedst støtter barnets fortsatte udvikling.

Det er vigtigt, at børnene oplever sig som en del af huset. Vi arbejder i inkluderende fællesskaber med udgangspunkt i det enkelte barn. Vi vægter inklusion i det omfang det gavner barnet og er til fælles glæde børnene imellem. Venskaber er vigtige for alle børn, og kan opstå blandt børnene på stuen eller på tværs af huset.  

Vi lægger vægt på, at al ”behandling/træning” foregår gennem leg med barnet. Barnet skal opleve at have det rart med de ting, vi laver. Det betyder samtidig, at vi stiller relevante krav til barnet, men gør det ud fra vores viden om, at barnet kan opfylde dem.

Konflikter er en del af børnenes udvikling. Når en konflikt løses, giver det barnet nye erfaringer, der kan bruges i andre sammenhænge. Dét at børnene lærer af deres erfaringer er generelt en vigtig del i det pædagogiske arbejde. Børnene får opbygget et erfaringsgrundlag, de kan trække på i andre, evt. nye, situationer.

Kommunikation er udgangspunktet for at kunne forstå og være i samspil med andre. Vi bruger forskellige måder at kommunikere på, som f. eks. tegn til tale, der er det talte sprog understøttet med enkelte tegn. Vi bruger symboler, billeder og teknologiske hjælpemidler. Der er tale om elementer fra det, der kaldes totalkommunikation. Vi vælger ud fra det enkelte barns behov, så alle børn får optimale kommunikationsmuligheder. Vi holder fast i lysten til at være i kommunikation, fordi barnets udvikling afhænger af at kunne kommunikere. Kommunikation og sprog skal for os forstås bredt, da ikke alle børn har talesprog. Vi skal finde og udvikle det sprog, som det enkelte barn magter.

Vi går altid med Blomsterbørnene rundt i huset, så de ikke kommer i svære situationer med andre børn, der for dem kan skabe nederlag. Vi vil gerne give børnene en god ballast til at møde verden med, herunder at tilegne sig de normer, de er omgivet af.

Pædagogisk udgangspunkt i Blomsterkassen

Vores væsentligste pædagogiske metode er den kontinuerlige refleksion over såvel egen som fælles praksis. Vi vægter den kollegiale dialog højt og har månedligt supervision, hvor vi i fællesskab kan vende de aktuelle overvejelser arbejdet i Blomsterkassen giver. Forudsætningen for at denne proces er konstruktiv er den enkelte medarbejders engagement, ansvarlighed samt gensidig tillid og anerkendelse.

Den gensidige anerkendelse og nysgerrighed på hinandens initiativer, er også fundamentet i arbejdet med vores børn. Hvis børnene skal føle sig trygge og i trivsel, skal de netop mødes med anerkendelse og omsorg. Forudsætningen for inklusion er at det enkelte barn føler sig set og værdsat med mulighed for at bidrage til et fællesskab, i det omfang det er til gensidig gavn og glæde.

Vores pædagogiske grundlag er den anerkendende tilgang. Her er vi inspireret af Berit Bae. I samspil med dette ser vi Daniels Sternes nyvurdering af spædbarnets følelsesmæssige og relationelle kompetencer. I arbejdet med barnets selvforståelse i social kontekst bruger vi Michael Whites narrative tilgang. Vores arbejde med kommunikation har i mange år været baseret på Irene Johansons ideer om total kommunikation.

Arbejdet med inklusion er gennemgående i vores praksis. Gennem årene har der været forskellige bud på hvad inklusion er eller kan være. Vi mener at Rasmus Alenkærs tanker om kvalitativ inklusion, er dét der ligger tættest på vores menneskesyn og ide om god praksis. Endeligt har vi medarbejdere der er uddannet i Marte Meo metoden og i Susan Harts neuroaffektive analyse. Størstedelen af medarbejderne i Blomsterkassen har også godt kendskab til Peter Levine’s Somatic Experiencing.

Vi laver minimum en gang årligt en lærings- og udviklingsplan (LUP) for det enkelte barn. I planen er ”Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse” (DPU) integreret. Dette danner også grundlaget for det skriftelige materiale, der benyttes til vores årlige konference på hver barn.