Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Blomsterkassen

Blomsterkassen

Blomsterkassen er et specialpædagogisk behandlingstilbud, der er normeret til 7 børn i alderen 0 til skolestart. På stuen er der ansat pædagoger, alle med stor erfaring inden for det specialpædagogiske område. Fysioterapeutisk, talepædagogisk og psykologisk bistand er tilknyttet. Derudover har vi pt én medhjælper og indimellem bruger vi vores fælles vikarer i huset.

Fysioterapeuten er ansat i huset. Talepædagogisk bistand købes af Hillerød kommune, og psykologisk bistand til børn og deres familier ydes af pædagogisk psykologisk rådgivning i Hillerød kommune. En ekstern supervisor varetager supervision af personalet. 

Når et barn starter i Blomsterkassen tilknyttes en kontaktpædagog, som har til opgave at sørge for at barn og forældre får en god start i gruppen/huset. Kontaktpædagogen har det primære ansvar for et til to børn og deres familier. At have det primære ansvar indebærer, at man er tovholder i forhold til barnet og dets familie samt de pædagogiske tiltag, der iværksættes i Georgs Æske. Herudover har pædagogen en sekundær funktion i forhold til to-tre andre børn i gruppen. Det indebærer at være sparringspartner for kollegaen, der er kontaktpædagog samt at være referent ved dennes møder og samtaler med forældre.

I praksis arbejder alle specialpædagoger i Blomsterkassen med alle børn. Som specialpædagog er det vigtigt at være udviklingsorienteret og fleksibel, bevare overblikket, være synlig og tydelig, kunne formulere sig i skrift og tale, udvise respekt samt evne at have mange bolde i luften, rumme forskelligheder og indgå i de mange forskellige samarbejdsrelationer. 

Vi ser barnet ud fra et helhedssyn, uanset hvilke faggrupper vi samarbejder med. Barnets hele udvikling understøttes ud fra hver vores faglige kvalifikationer. Fysioterapi og taleundervisning tilbydes til de børn der har behov for det. Det er fysioterapeuten og logopæden, der inden for eget specifikke område, superviserer specialpædagogerne. 

Det er psykologen, der har til opgave at følge barnet og teste det, specielt op til eventuel skolestart. Den psykologiske bistand aftales efter behov. 

Det er specialpædagogerne, der har det samlede overblik over barnets udvikling, og som medfører løbende at uddanne sig i forhold til, hvad barnet/gruppen har brug for.