Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Spirekassen

Spirekassen

Spirekassen er Georgs Æskes vuggestuegruppe, hvor der er 12-14 børn. Der er som udgangspunkt to pædagoger og to medhjælpere tilknyttet gruppen. Vi drager fordel af at være ét hus hvor alle kender alle. Derfor vil I som forældre kunne opleve, at personale fra andre stuer samt vores vikarer i huset er på stuen, i tilfælde af det faste personale har fravær grundet sygdom, ferie eller uddannelse.

I Spirekassen ønsker vi at skabe et genkendeligt, trygt og inspirerende læringsmiljø for jeres barn. Vores mål er, at I som forældre skal være trygge ved at aflevere jeres barn, og at børnene trives og har en positiv oplevelse af at være i vuggestuen.

I Spirekassen arbejder vi pædagogisk ud fra den anerkendende tilgang til barnet. Det vil sige, at vi respekterer det enkelte barn og møder det, hvor det er. Den voksne er lydhør overfor barnet, og vi har fokus på, at det enkelte barn skal føle sig set, hørt og forstået – men vi er også bevidste om, at barnets ønske ikke altid kan efterleves.

Vi prioriterer det enkelte barns udvikling højt, samtidig med at vi har nøje øje for hele gruppen. 

Personalet lægger vægt på at hjælpe børnene med at fordybe sig, og børnene støttes i og udfordres på deres nysgerrighed, kreativitet og fantasi for at udvikle sig og tilegne sig viden – for at lære.

For at skabe ro omkring børnene i de forskellige aktiviteter, er det vigtigt, at der er vinket farvel inden kl. 9.